Jeg har for nylig afleveret en enkelt, lang hylde i zink til en kunde, samt ovenstående hyldearrangement til en anden. Endvidere har jeg for første gang produceret en zink-vask (se foto herudner), som skal underlimes i en bordplade. En spændende opgave, som jeg synes lykkedes fint!
Jeg overvejer for øjeblikket, om jeg skal udvikle en særlig design-linje i zink. Zink er et dejligt og spændende materiale at arbejde med, og selv om zinken er steget meget i pris, kunne det være dejligt, hvis materialet - i den rigtige formgivning - kunne vinde mere indpas.Zinken kan også suppleres med kobber, som med sin særlige patina og glød igen har en helt anden karakteristika.
Husk som sædvanlig at se informationer om mit blikkenslagerarbejde på http://www.metaldesign.dk/ - og link gerne til min side, hvis du har lyst, og det er relevant!

