BLIKKENSLAGER- blog

mandag den 6. maj 2013

Kobbertårnet fra Carlsberg - blikkenslagerarbejde af høj karat!


Fredag d. 3. maj 2013 var jeg til indvielse af Genbyg's nye tårn! - Tårnet har i mange år kronet Carlsbergs administrationsbygning.  Tårnet er udvendigt beklædt med kobber og indvendigt har det en trækonstruktion med spindeltrappe og balkon - og en samlet vægt på 7,5 ton. Alene tårnets top med en lueforgyldt bronze-globus vejer 500 kilo.



Et Genanvendt Tårn
Men tårnet skulle ned i forbindelse med nedrivning af dele af administrationsbygningen, som skal fjernes for at give plads til et ny byggeri. Nedrivningen er en del af de omfattende ny planer for Carlsberg-byen.  Firmaet Genbyg var på grunden for at opkøbe andet smukt og håndværksmæssigt interessante bygningsdele og købte tårnet - mest fordi de ikke nænnede at det skulle gå til grunde! - Og med god grund!

Eksempel på det klassiske blikkenslagerarbejde
Tårnet er et pragteksemplar af det oprindelige blikkenslagerarbejde, og jeg glæder mig til at gense tårnet, når jeg kommer i forretningsøjemed for MetalDesign hos Genbyg, Amagerlandevej 185 på Amager.