tirsdag den 28. oktober 2014
søndag den 17. august 2014
Vandsamlere med byvåben
I dag har jeg brugt lidt at en regnfuld søndag formiddag i mit værksted på Bådehavnsgade i København SV - lige ved den hyggelige gamle Sydhavn. - Jeg har fået en bestilling fra en ejendom på Nørrebro, hvor de skal bruge vandsamlere med Københavns Kommunes byvåben - både et par store og små vandsamlere.
Her ses lidt fotos fra arbejdsprocessen.
Her ses lidt fotos fra arbejdsprocessen.
mandag den 6. maj 2013
Kobbertårnet fra Carlsberg - blikkenslagerarbejde af høj karat!
Fredag d. 3. maj 2013 var jeg til indvielse af Genbyg's nye tårn! - Tårnet har i mange år kronet Carlsbergs administrationsbygning. Tårnet er udvendigt beklædt med kobber og indvendigt har det en trækonstruktion med spindeltrappe og balkon - og en samlet vægt på 7,5 ton. Alene tårnets top med en lueforgyldt bronze-globus vejer 500 kilo.
Et Genanvendt Tårn
Men tårnet skulle ned i forbindelse med nedrivning af dele af administrationsbygningen, som skal fjernes for at give plads til et ny byggeri. Nedrivningen er en del af de omfattende ny planer for Carlsberg-byen. Firmaet Genbyg var på grunden for at opkøbe andet smukt og håndværksmæssigt interessante bygningsdele og købte tårnet - mest fordi de ikke nænnede at det skulle gå til grunde! - Og med god grund!
Eksempel på det klassiske blikkenslagerarbejde
Tårnet er et pragteksemplar af det oprindelige blikkenslagerarbejde, og jeg glæder mig til at gense tårnet, når jeg kommer i forretningsøjemed for MetalDesign hos Genbyg, Amagerlandevej 185 på Amager.
onsdag den 15. februar 2012
Drueknæ i Dragør
![]() |
| Strandstræde Dragør ca. 1900.Til højre i billedet ses drueknæet. |
I perioden 1870-1925 blev mange af de mere fornemme, private huse i København udsmykket med tårne og spir. I samme periode udsmykkede provinsborgerskabet deres huse med de mere ydmyge drueknæ, som er en ekstra udsmykning af et nedløbsrør.
Man kan finde drueknæene på gamle fotos fra mange provinsbyer i Danmark. Et af de steder hvor der har været opsat mange drueknæ, er Dragør, hvor man stadig kan se drueknæene på en del af de oprindelige huse.
På en del af husene i Dragør er det oprindelige klassiske drueknæ erstattet af en modificeret udgave.
Dette drueknæ, der i en periode har været brugt som svendeprøve i blikkeslagerfaget, har et forenklet design, fordi blikkenslageren skulle fremstille alt i hånden. De oprindelige klassiske drueknæ, man kan se på de gamle fotografier fra Dragør, er formet af en metaltrykker og samlet af en blikkenslager.
De gamle fotos fra Dragør er venligst udlånt af Dragør Lokalarkiv. En tak til lokalarkivar Henning Sørensen for hans hjælp med at finde og identificere billederne.
- Det er også muligt at se nye fotos af drueknæ, som jeg har taget i januar 2012.
Se fotos via DETTE LINK til Picasa! fredag den 11. november 2011
Blik og Computer
Som blikkenslager for byggefirmaet Majbyg (www.bygmaj.dk) har jeg sammen med mine kolleger lige afsluttet et byggeri i Asserbo. Huset var forleden præsenteret i DR TV's nyheder, som det første "computer-printede hus" i Danmark. Udsendelsen kan ses på dette link http://www.dr.dk/nu/player/#/tv-avisen-1830/22838. Jeg har lavet alt blikkenslager-arbejdet på huset, altså skotrender, nedløbsrør, tagrender, fodblik, osv. Det var en spændende udfordring, for alt skulle være anderledes end sædvanligt - f.eks. blev tagrender og nedløbsrør integreret i huset, i stedet for at være udvendige - og render og nedløb var firkantede i stedet som sædvanligt rundede.
tirsdag den 1. november 2011
Studietur til Andalusien med Byggeselskabet Maj oktober 2011
| En sjov blikkenslagerdetalje på et hus i Cordoba, Andalusien |
søndag den 15. maj 2011
Tine Bryld og kampen mod apartheidstyret i Sydafrika
![]() |
| Tine Bryld afsætter blodigt håndaftryk på det sydafrikanske konsulat. Foto: Finn Svensson. |
Til minde om Tine Bryld, der døde d. 21. april 2011
Tine Bryld var også parat til at stille op til øretæver når det gjaldt en god sag. Her var det Byggefagenes Samvirke, der 15. januar 1988 havde inviteret en række kulturpersonligheder til at sætte et blodigt håndaftryk på det sydafrikanske konsulat. Det er Tine Bryld med det blomstrede tørklæde for enden af den blodige hånd. Jeg ved det, for manden med den afskyelige tophue og det sorte overskæg er mig.Finn Svenssons billede viser situationen lige før politibetjenten giver op, så Tine Bryld kan sætte sit aftryk med rød maling på konsulatets mur.
Selv husker jeg situationen, som om det blot er mig, der står og lægger arm med en ordentlig kleppert af en politimand, og da jeg kunne mærke at mine kræfter begynder at slippe op, hvæser jeg til ham: ”Nu slipper du fandeme!”.
Men Finn Svenssons billede fortæller en anden historie. Vi var et kæmpe mylder af bygningsarbejdere, omkring Tine Bryld og betjenten, hvor flere af deltagerne smiler forventningsfulde ved udsigten til, at det blodige aftryk blev sat på muren.
Ud over Tine Bryld deltog Jesper Jensen, Camilla Plum og Ebbe Kløvedal Reich.
Efter aktionen ømmede Tine sig bravt. Det var alligevel gået lidt hårdt for sig. Men hun tog det med godt humør, mens vi stod og mosede med betjenten og deltog i jubelen, da det lykkedes at få sat aftrykket på muren.
Tak fra Finn og mig til Tine, fordi hun var en sej tøs, der stillede op, når det gjaldt.
Billedet er venligst udlånt af den daværende fotograf på Dagbladet Land og Folk, Finn Svensson.
mandag den 17. januar 2011
Mennesker på Skt. Kitts
Nogle fotos af mennesker på St. Kitts i Caribien er taget på afstand. Andre billeder har jeg først taget, når jeg har lært folk bedre at kende. Billedsamlingen her er ikke et fyldestgørende udsagn om mennesker på Skt. Kitts, men de personer, jeg har mødt på min vej under mit besøg i december 2010 og januar 2011.
tirsdag den 4. januar 2011
Karneval på St. Kitts
Jeg er for tiden på St. Kitts - se her fotoserie fra Karnevallet d. 1.-3. januar 2011!
Man kan også se billederne i Picassa (Klick på titlen "Karneval på St. Kitts")
Mange hilsner fra
Bjarne
Man kan også se billederne i Picassa (Klick på titlen "Karneval på St. Kitts")
Mange hilsner fra
Bjarne
lørdag den 28. august 2010
Klik på Håndværk - BLIKKENSLAGER
Se her en lille film (vedhæftede link til "Klik Et Håndværk"), der demonstrerer, hvor vigtigt det er med en korrekt udførelse af en kvist. Samtidig skal det sikres, at kvisten passer ind i husets stil og arkitektur.
Der er også andre at de klassiske håndværk repræsenteret i de øvrige film om de klassiske bygningshåndværk. Filmene og andet spændende materiale om gamle håndværk kan findes på hjemmesiden http://www.klikethaandvaerk.dk/, som er udarbejdet med støtte fra Realdania.
Der er også andre at de klassiske håndværk repræsenteret i de øvrige film om de klassiske bygningshåndværk. Filmene og andet spændende materiale om gamle håndværk kan findes på hjemmesiden http://www.klikethaandvaerk.dk/, som er udarbejdet med støtte fra Realdania.
Abonner på:
Opslag (Atom)






